Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S

INDBYDELSE TIL KØB AF VINDMØLLEAKTIER

Nu er der mulighed for at blive medejer i vindmølleparken Vesterhav Syd. Det er Vattenfall, der som mølleopstiller indbyder til at købe vindmølleaktier i Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S. 

Vattenfall inviterer hermed alle interesserede til offentligt informationsmøde om køb af aktier i Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S.

Mødet holdes lørdag den 03. juni 2023, kl. 10.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter, Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 Ringkøbing.

På mødet vil Vattenfall redegøre for muligheden for at købe aktier samt muligheder og risici forbundet hermed. Alle er velkomne!

Der udbydes 156.225 vindmølleaktier i Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S i henhold til Lov om vedvarende energi. Aktierne i Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S kan købes mod et indskud på DKK 3,634.75 pr. aktie.

 

 

Havmølleparken Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S kommer til at levere fossilfri energi til 170.000 danske husstande.

Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S bliver på 168 MW og består af i alt 20 vindmøller. Hver mølle har en effekt på 8,4MW og en total møllehøjde på 193 meter (tårnhøjde og vingelængde sammenlagt). Havmølleparken kommer til at levere strøm svarende til det årlige elforbrug i 170.000 danske husstan.

Vindmølleparken opføres i Vesterhavet i 2023 ca. 9 til 10 kilometer vest for kysten ved Hvide Sande og op til lidt nord for Søndervig. Vattenfall vandt udbuddet om Vesterhav Syd med en historisk lav pris 47,5 øre pr. kWh. Vattenfall afholder alle omkostninger til ilandføring og tilkoblingen af eksportkablet til transformerstationen på land.